Fri fragt ved køb over 499 kr. - Porto 49 kr.

100,00 kr200,00 kr

Elena Garro. Oversat af Ane Grethe Østergaard. Omslag: Leo Scherfig.

2015. Noveller. Indbundet. 258 sider. 

Runde, orangefarvede torsdage. Den fattige skomager fra Guanajuato, der kan gå på en måde, så ingen ser ham. Tavse, lilla fredage. Kong Filip II, der kigger strengt fra sit portræt på væggen. Myrerne med deres grønne parasoller. Tiden, der har vendt sig om, som når man ser på et postkort og vender det for at se, hvad der står bagpå. Honningfarvede tæpper og hjorte, der spiser cigaretter. Nachita, der tørrer blodet af vinduet og verfer coyoterne tilbage til deres århundrede. Og hele natten, der bevæger sig fremad i en flod fuld af stjerner, munde, grene, vinde og dræbte mexicanske generaler …

Disse tretten noveller er en svimlende samling af fortættede universer, hvor tid og rum er flydende størrelser, som glider ind og ud af hinanden og antager nye overraskende dimensioner.

Novellesamlingen Farvernes uge udkom for første gang i 1964, blot tre år før Gabriel García Márquez’ Hundred års ensomhed, og Elena Garro er ikke uberettiget blevet kaldt en forløber for genren magisk realisme.

Udgivelsen er støttet af Statens Kunstfond 


***

”En stor ros skal gives til Skjødt forlag for at udgive disse to ’glemte’ novellesamlinger af María Luisa Bombal (red. Den sidste tåge og Ligklædt) og Elena Garro. Med henholdsvis firs og godt halvtreds års forsinkelse oversættes hermed to af Latinamerikas største kvindelige forfattere. At der er forsinkelse på oversættelser er ikke usædvanligt, og ikke alt kan jo oversættes til et lille sprogområde som dansk. Alligevel kan det undre, at disse forfattere ikke er oversat før” – Standart

Læs om Elena Garro

Læs oversætter Ane-Grethe Østergaards efterord til Farvernes uge: Virkelighed og kaos

 

 

Translation missing: en.general.search.loading